HR-Chef til nyoprettet stilling - Vestsjælland


Peeq søger HR-Chef for virksomhed på Vestsjælland:

Til en nyoprettet stilling søger vi nu en dygtig og driftsorienteret HR-Chef til at varetage og videreudvikle HR i en ambitiøs og professionel virksomhed i rivende udvikling.

Om virksomheden:

Der er tale om en danskejet virksomhed i rivende vækst og med et godt og solidt værdigrundlag. Virksomheden har pt. ca. 250 medarbejdere fordelt på både timelønnede og funktionærer.

Om stillingen:

Som HR Chef vil du få ansvaret for den daglige HR-drift. Da der er tale om en nyoprettet stilling, vil du få god mulighed for selv at præge stillingen og med din gennemslagskraft, udvikle og motivere dine omgivelser positivt.

Med virksomhedens tiltagende vækst er det et ønske at arbejde mere professionelt med HR-området. En vigtig opgave bliver derfor at formalisere de eksisterende HR-processer og sikre løbende gennemførelse og udvikling heraf. Derudover bliver det en meget driftsorienteret stilling, hvor du aktivt bidrager til at tiltrække og rekruttere medarbejdere primært til drift.

Dine opgaver:

  • Rekruttering og onboarding af nye medarbejdere samt målrettede søgninger i tæt samarbejde med afdelingsleder.
  • Implementering og udvikling af personaleprocedurer, personalehåndbog etc.
  • Motivering og fastholdelse af virksomhedens medarbejdere
  • Administrative HR-opgaver i form at personalejura og -politikker, personalesager, kontrakter, lokalaftaler, samt varetage personalesager og samtaler i samarbejde nærmeste leder m.v.
  • Understøtte ledere og medarbejdere og den fremtidige udvikling af virksomheden, ikke kun i Danmark, men også i Sverige, Norge og Tyskland
  • Sikre en høj grad af medarbejdertrivsel og -udvikling i tæt samarbejde med ledelsen
  • Sikre at HR opleves som en proaktiv, professionel og serviceorienteret sparringspartner for både ledere og medarbejdere
  • Planlægning, koordinering og opfølgning på uddannelse af personale, herunder virkomhedens lærlinge
  • Løbende opfange HR-behov i virksomhedens forskellige afdelinger og proaktivt komme med input til udvikling og forbedringer

    Dine kvalifikationer:

  • Du har min. 3 års erfaring fra lignende stilling med operationelt HR og du trives godt med driftsorienterede opgaver såvel som de mere administrative
  • Du kan fremvise gode referencer fra tidligere stillinger
  • Som person er du ligefrem, positiv, udadvendt, empatisk, tillidsskabende og har gennemslagskraft
  • Du er ansvarsbevidst, udviklingsorienteret, proaktiv, arbejdsom og fleksibel
  • Du har flair for IT og du taler og skriver dansk, engelsk og gerne tysk

Du tilbydes:

En spændende og alsidig stilling i en virksomhed med lang historie og hvor medarbejdertrivsel og - udvikling er i absolut fokus. Du får mulighed for sætte dit eget præg på stillingen og du kommer til at indgå i en uformel og professionel organisation hvor du for gode udviklingsmuligheder både fagligt og personligt. God løn efter kvalifikationer.

Ansøgning:

Ansøgningerne håndteres af Peeq, og du bedes derfor venligst sende din begrundede ansøgning og CV med foto til Partner, Helle Dybdahl-Eriksen på mail helle@peeq.dk

Din e-mail skal være mærket "HR-Chef - Vestsjælland".

Vi gør opmærksom på, at der vil blive anvendt både logik- og personlighedstest i rekrutteringsforløbet.

Kontakt:

Har du spørgsmål vedr. stillingen, er du velkommen til at kontakte Partner, Helle Dybdahl-Eriksen på mail helle@peeq.dk