Erfaren og struktureret Produktionsplanlægger - ODIN Engineering A/S - Slagelse


Peeq søger for ODIN Engineering A/S i Slagelse:

En erfaren og struktureret produktionsplanlægger

Har du solid erfaring med produktionsplanlægning i en projekt- og ordreproducerende virksomhed, så er det måske lige dig, vi søger.

Om stillingen:
Du får en central rolle i vores drift med detailplanlægning af vores ordreproduktion ved at sikre, vi overholder vores leveringstider til vores kunder via produktionsopfølgning, herunder igangsætning, prioritering, opfølgning og lagerlægning. I kraft af stillingens karakter vil du få en større kontaktflade og dialog med særligt, konstruktion, PTA og drift. Du skal være med til at sikre vores produktionsflow fra planlægning til færdigt produkt.

Om dig:
Det er vigtigt, du har lyst og evne til at indgå i en flad organisation med højt til loftet og stort engagement, og at du:

  • har en mindst 5 års erfaring fra lignende stilling og virksomhed
  • har en uddannelse som teknisk assistent, produktionsteknolog, maskintekniker, ingeniør eller tilsvarende
  • har solid forståelse for tegninger, tolerancer, mekanik og materialer, og sikre tegningsrettelser dokumenteres
  • kan for- og efterkalkulere priser på produktioner og underleverandørarbejde
  • er detaljeorienteret og vedholdende ift. fejlfinding
  • arbejder effektivt og leverer med høj kvalitet
  • kan udarbejde statistikker med produktionseffektivitet og leveringsevne med evt. dokumenterede afvigelser

Du bliver en del af en virksomhed, hvor hverdagen både er travl og varieret. Det er vigtigt, du:

  • har udpræget ordenssans, er kvalitetsbevidst og evner at styre dine opgaver fra start til slut
  • Forstår betydningen af høj datadisciplin i hele produktionsflowet og bevarer strukturen selv i en hverdag med ekstra høj arbejdsintensitet
  • samarbejder godt i et team og kan sparre på tværs af faggrænser
  • bidrager med dit gode humør, er mødestabil og loyal
  • har god it-forståelse og er rutineret i Office-pakken samt begår dig hjemmevant i NAV. Har du samtidig erfaring med planlægningssystemer såsom ROB-EX, vil det være en fordel
  • taler, skriver og forstår dansk samt behersker engelsk

Bliv en del af en teknisk virksomhed i vækst og med unikke løsninger
ODIN Engineering A/S er en innovativ virksomhed, der er helt med i front, når det gælder udvikling og produktion af specialmaskiner til industrien, - og vi er stolte af at udvikle og producere kundespecifikke og helt unikke løsninger og efterfølgende servicere disse.

ODIN Engineering A/S tilbyder:
Et job i en dynamisk og fleksibel virksomhed, som er kendetegnet ved en høj grad af faglighed og engagement med en masse gode kolleger og et uhøjtideligt arbejdsmiljø. ODIN Engineering A/S har egen personaleforening.

Søg stillingen:
Rekrutteringsprocessen håndteres af Peeq ApS og vi glæder os til at modtage din ansøgning og CV snarest muligt på mail: helle@peeq.dk. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Partner Helle Dybdahl-Eriksen på tlf. 22 30 52 90. Vi vurderer løbende indkomne ansøgninger og ansætter, når vi har fundet den rette til jobbet.