Velkommen som kandidat hos PEEQ


Som ansøger til et job annonceret igennem os, har du sikkert en række forventninger. Disse bestræber vi os altid på at opfylde.

  • Du kan altid forvente en åben, ærlig og tillidsfuld behandling.
  • Vi behandler alle vore kandidater med respekt, fortrolighed og professionalisme.
  • Du kan forvente en venlig og uformel atmosfære.

Vi kan desværre ikke love, at det lige bliver dig, der får jobbet, men vi giver alle vores kandidater en tilbagemelding og sikrer os altid at du bliver hørt i processen.

Mange af vores ledige stillinger bliver aldrig slået op, da vi ofte har opgaver der kræver diskretion og fortrolighed i forhold til arbejdsstedet. Du kan derfor med stor fordel indtaste dine data i vores emnebank, hvor vi så vil kontakte dig, når opgaven der matcher dine kompetencer opstår.

Vores mål er, at du må få netop det job, som passer til dig, og at virksomheden får den ideelle medarbejder.

Peeq Emnebank:

I Peeq bruger vi vores emnebank aktivt, hvilket betyder at når vi har nye opgaver starter vores søgning efter guldkandidaten i emnebanken.

Finder vi din profil interessant, bliver du kontaktet telefonisk. Matcher den ledige stilling dine ønsker, vil vi gerne se dig til en personlig samtale. Vi glæder os til at møde dig.

Når du klikker på emnebank i hovedmenuen bliver du guidet igennem, du har mulighed for at lægge dit CV samt andre dokumenter ind som du mener, har interesse for Peeq. Du får et unikt password og login sendt til din mail, du kan til enhver tid rette og redigere din profil.

Peeq Karriereafklaring:

Karriere er ikke noget man har - karriere er at holde fokus på, kompetencer, personlig udvikling og at opnåede resultater matcher de arbejdsopgaver som du gerne vil arbejde med fremover.

I Peeq er karriereafklaring ikke en stangvare men et forløb der har fokus på dig og dine behov.

Et forløb starter med en personprofilanalyse. Testresultatet danner grundlag for efterfølgende dialog og rådgivning.  Hvis du ønsker det kan en gennemgang af dit CV og din motiverede ansøgning indgå i forløbet, så du kommer til at fremstå klar og skarp på dine kompetencer og fremtidsønsker.

Gennem vores erfaring i mødet med arbejdsgivere når vi laver search og rekruttering, har vi opnået en stor og bred erfaring i hvad arbejdsgiver har fokus på, når en ny medarbejder skal ansættes.

Den erfaring giver vi naturligvis videre til dig.

Vi kan ikke garantere dig et job - men vi kan give dig redskaber og viden som du kan bruge på din vej til ''drømmejobbet''

Vi glæder os til at møde dig 

 

 

 




Aktuelle stillinger
Dygtig og erfaren Salgschef - Gammelrand Beton A/S - Svebølle

Regnskabsassistent/All Round Bogholder - Link Logistics A/S - Brøndby

Blæksprutte - All round Bogholder - Hans Følsgaard A/S - Køge

Debitorbogholder/regnskabsassistent - BELFOR Denmark A/S - Herlev - STILLINGEN ER BESAT

Studentermedhjælpere - Større Logistikvirksomhed - Brøndby